Kurt og kontrakten

… En krønike fra det gamle arkiv …

Den første aftale som foreningen havde med en bruger af engarealet findes så vidt vides ikke længere på skrift. Som nævnt andet sted, er en del af foreningens tidligste arkivmateriale gået til og eksisterer ikke længere.
At en lokal landmand dengang i godt midten af 1970’erne havde græssende dyr – kvier forstås – gående på foreningens engareal i foreningens spæde start husker de, som har alderen til det.
De aftalte konditioner vedrørende dette dyrehold er i skrivende stund ikke længere kendte, men baserer sig som sagt på, hvad nogle blandt områdets tidligste beboere husker.

Stribgårdens jorder var ejet af Vejlby-Strib kommune og blev overtaget af Middelfart Kommune ved kommunesammenlægningen i 1970. Vejlby-Strib sogneråd havde udarbejdet en fremsynet udstykningsplan for Stribgårdens Jorder som ved kommunesammenlægningen, blev overtaget af Middelfart Kommune. Da man i i Middelfart Kommune konstaterede, at der ikke var penge til byggeri i Strib indenfor den nærmeste 10-årige periode, blev jorden afhændet til L.A.B. som lavede en ny og anderledes  udstykning for området og iværksatte byggeri.

En kontraktlig aftale om engleje har der så med en vis sandsynlighed været med en af de to her nævnte parter.
Stribgårdens Grundejerforening har efterfølgende haft blot fire forpagtere af engarealet fra 1974 og frem til skrivende stund – En bondemand som ingen husker navnet på, Beslagsmed Kurt Christiansen, Ejvind Uhrenholt og Beslagsmed Peter Christiansen.

Ejvind Uhrenholt havde blot forpagtning et par års tid og opsagde sit lejemål med virkning pr. 1. april 1995.

Af foreningens arkiv ses imidlertid den forpagtningskontrakt som bestyrelsen indgik med Beslagsmed Kurt Christiansen som boede i området, i første række lige ud til engarealet og som i øvrigt var medlem af grundejerforeningen og betjente flere poster i foreningens bestyrelse, først som kasserer og siden som formand og senere som initiativtager til flere aktiviteter. 

Bestyrelsen havde forberedt sig grundigt med ordlydens udformning forud for kontraktens indgåelse og havde via et bestyrelsesmedlem, Egon Hartig, tilmed rådført sig med et landbrugskontor i Aarup, som så havde været behjælpelig med nogle landbrugstekniske passager i kontrakten.

Kontraktens ordlyd fortæller:

Stribgårdens Grundejerforening bortforpagter herved til beslagsmed Kurt Christiansen, Færgegårdvej 77, 5500 Middelfart et areal græsjord på ca. 2,2 ha. tilhørende Stribgårdens Grundejerforening.

Vilkårene er følgende:

Forpagtningens genstand:
Forpagtningen omfatter arealet som mod vest grænser til Strib Landevej h.h.v. Stribgårdens have, mod syd til forbindelsesvejen ved Brugsen h.h.v regnvandsbassinet, mod øst til stien langs grundejerforeningens vestlige grunde, og mod nord til “Kirkestien”.
I alt ca. 2,2 ha. græsareal.

Forpagtningstiden:
Forpagtningen tager sin begyndelse 1. april 1980 og vedvarer i 5 år indtil 31. marts 1985 til hvilken tid forpagtningen ophører, hvis der ikke er truffet anden aftale.
Hvis forpagteren dør i forpagtningsperioden efterladende sig enke, der enten sidder i uskiftet bo, eller vedgår sig arv og gæld, kan forpagtningen ophøre pr. den nærmeste 31. marts såfremt enken ønsker dette. Hun er dog berettiget til at fortsætte forpagtningen perioden ud på samme betingelser.

Almindelige betingelser vedrørende arealet:
Arealet, der er udlagt med vedvarende græs, overtages af forpagteren som det fremstår pr. 1. april 1980.
Trådhegn og transformator tilhører Stribgårdens Grundejerforening. Trådhegnet, der omgiver hele græsarelet samt renden, er forsynet med to tråde. Forpagteren overtager hegnet i den stand, hvori det forefindes pr. 1. april 1980 og forpagteren er forpligtet til at istandsætte og vedligeholde dette i hele forpagtningsperioden.
Arealet skal renholdes for ukrudt m.v. på den måde, der er normalt for græsarealer.
Vandværksvand er til rådighed for forpagteren i form af et tapsted placeret ved regnvandsbassinet.
Arealet må benyttes til græsning af heste og køer. Andre dyr må kun placeres på engen, hvis bestyrelsen giver sin tilladelse hertil.
Forpagteren er berettiget til at opstille en jernbanevogn ind mod skellet til Stribgårdens have, sålænge myndighederne giver tilladelse hertil.
Jernbanevognen skal vedligeholdes og males, så den ikke skæmmer arealet.
Der må ikke anlægges mødding på arealet.

Særlige betingelser:
Forpagteren forpligter sig til at tegne en forikring, der dækker skader, der opstår på omkringliggende ejendomme i tilfælde af, at dyrene trænger uden for indhegningen.

Forpagtningsafgift:
Den årlige forpagtningsafgift udgør værdien af 50 hkt. kg byg – dog mindst kr. 5000,00 pr. år. Værdien pr. hkt. kg byg fastsættes efter den for det pågældende høstår i forpagtningsåret gældende kapiteltakst på Fyn for byg.

Forpagtningsafgiften betales hvert år i forpagtningsperioden á conto kr. 5000,oo pr. 1. maj og eventuelle restbeløb senest 1. marts det pågældende år, når kapiteltaksten for byg foreligger offentliggjort.
Forpagteren betaler vand- og elafgifter for arealet i hele forpagtningsperioden

Udlejer:                                  Forpagter:
Erik Thorning                      Kurt Christiansen
Formand

Den finurlige formulering med kapiteltakst vakte en del morskab,  blandt de af forsamlingens deltagere som kendte til baggrunden for ordlyden, da kontrakten blev præsenteret på foreningens generalforsamling.

“… Kapitelstakst var og er vel fortsat en årligt revideret prissætning for landbrugsvarer – særligt korn.
Den er en slags middelpris, der har tjent til at fastsætte værdien af de naturalieydelser, som i sin tid skulle erlægges til kirken.
Oprindeligt ansatte domkapitlerne kapitelstaksten – deraf navnet. Derefter ansattes den af stiftøvrigheden og efter 1920 ved lov.
Efter de omfattende kirkereformer i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede blev præstelønningerne lovreguleret, ensrettet og udbetalt i form af penge. Derfor har kapitelstaksten mistet sin praktiske betydning.
For historieforskningen er kapitelstaksterne en god kilde til den langsigtede prisudvikling for landbrugsvarer og konjunkturudvikling.
I dag bruges en korrigeret kapitelstakst ofte til fastsættelse af forpagtningsafgift…”

Ifølge kontrakten skulle forpagteren erlægge en årlig afgift svarende i kroner og ører til prisen på 50 hkt. kg. byg (50 hektokilo byg svarende til 5 tons byg) – dog mindst 5000 kroner – og det efterfølgende år betale differencen, når prisen på årets værdi af det høstede korn var fastlagt. Altså en fast pris på ikke mindre end de 50 hkt. kg byg som forlods var sat til 5000 kroner efterfulgt af en  efterregulering, hvis prisen var højere.

I februar måned 1982 anmoder forpagter om at kunne betale forpagtningsafgiften i to lige store rater, da udgifterne til pasning af areal, reparation og vedligehold af hegn, gødskning, vandafgift og strøm samt sprøjtning er stærkt stigende – lige godt 2000,- kroner oveni forpagtningsafgiften.
I september måned underskriver parterne et tillæg til kontrakten hvor forpagterens ønsker imødekommes.

På en efterfølgende generalforsamling anmoder forpagter Kurt Christiansen om lempelse i forpagtningsafgiften og generalforsamlingen tilgodeser Kurt Christiansen, at englejen efterfølgende sættes til kr. o pr. år.

… Hvad hele denne forpagtnings-aftale-seance skulle til for, skal nok ses i det spil som kørte mellem nogle af den daværende bestyrelses medlemmer.
Da foreningen i sin tid blev oprettet og der var holdt konstituerende bestyrelsesmøde, overdrog L.A.B´s formand Carl Erik Riisager et beløb på 1000 kroner til Grundejerforeningens første formand Carl Blåbjerg. De 1000 kroner var lig med årets forpagtningsindtægt og blev fulgt med ordene: “Så har bestyrelsen lidt at arbejde med indledningsvis.
Hvad en pludselig femdobling af forpagtningsafgiften havde til formål, kan være svært at se logikken i. Foreningens daværende sekretær som var ophavsmand til kontraktens ordlyd, huskes for hans åbenlyse moro og fulde fornøjelse over ordlyden. “…

I tiden som følger, afvikles de tunge klovbærende tyrekalve i dyreholdet på engen, da de trådte engarealet og åbrinken til ét stort smadder. Beboere i området udtrykte betænkelighed ved de store dyr og flere var direkte utrygge.  Kurt Christiansen supplerer da dyreholdet med får og han arrangerer forskellige aktiviteter på engen, såsom engbal, folkedans, fåredåb, demonstration af fåreklipning og kørsel med fjordheste. Nogle husker måske også, at der blev afholdt Sankt Hans med bålafbrænding, båltaler og sang på engen.
Da Kurt Christiansen efter mange års brug af engen opsiger sit lejemål, efterfølges han af en  forpagter som hed Uhrenholt, og han havde også får.

I Stribgårdens Grundejerforenings tid, fra 1974 og frem, har der til enhver tid været græssende dyr på engarealet – måske nok med undtagelse af en kort periode mellem to forpagterskift.
Da de første bosættelser i området var på plads, indløb de første meldinger fra beboere om alskens kvaler og gener fra dyreholdet. For nogle vedkommende var flueplagen og dyrenes duft mere påtrængende end for andre. Alle blev hørt og der blev talt om tingene.

Se også formandens indlæg om “Nyhedsbrev 3 2018” – KLIK HER