Sidste etape af El-hegn

Netop nu – som er den 10. januar 2020 – lader formanden os vide, hvilken status der er pr. dato på nedtagning af gammelt hegn og på opsætning af det nye 5-tråds EL-hegn…

I dag er Jan, Betty og undertegnede påbegyndt nedtagning af hegnet på den sidste del af engen. Vi har nedtaget hegnet hen til kirkestien. Dertil kommer, at undertegnede har gravet hul til underskydning ved stensætning ved stien.

Til orientering er der sat advarselsskilte op på det nye hegn. 

Dyreholder oplyser, at årets første lam forventes i starten af februar. Så det vil være fint, hvis vi får den sidste del af hegnet meldt klar til opsætning i næste uge (uge 3).

Til søndag har vi følgende opgaver:
1.  Der skal graves hul til underskydning på engen 60x 100 x 100 til underskydning som forventes udført af SME i begyndelsen af næste uge

2. Nedtagning af den resterende del af hegnet og pæle søndag.

3. Klipning af vilde roser og træer ind imod Grønningen og kirkens arealer.

Venlig hilsen
Kristian Madsen

NB: (her i fårenes drægtighedsperiode er lidt nænsom håndfodring af dyrene ønskeligt – for dyrenes velfærd forstås.

Et drægtigt dyr har ikke den vante plads i maveregionen og hvis der fristes i overflod med “godbidder”, bliver pladsen yderligere trang. Vi husker jo nok, at der tidligere år har været dyr som har forspist sig og er blevet forfangne og sågar døde pga. “overædning”).

Dette indlæg blev udgivet i Dyr på eng, Projekt. Bogmærk permalinket.