Nyt hegn

Tanker om at restaurere eller helt udskifte hegnet omkring Stribengen, har længe været undervejs. Flere mulige løsningsmodeller er vurderet og gennemtænkt og en løsning er nu valgt. Om dét kan du læse i bestyrelsens nyhedsbrev nr. 3 2019, på denne hjemmeside. Se link til “Seneste indlæg” i højre sidepanel.

Just denne blæsende og regntunge weekend gik bestyrelse og gartnere i gang med at fjerne det udtjente hegn omkring engen. Længe har det trængt til at blive skiftet. Længe har det ikke fungeret optimalt og helt efter hensigten og længe har det set både jammerligt og kummerligt ud og endnu længere har der ikke været “strøm på tråden”.

 

I en våd og stærkt blæsende weekend her i starten af december måned 2019, er hegnet så blevet  fjernet af godt våde og forblæste ildsjæle, som trods regn og blæst har formået at holde gnisten vedlige og har udført den længe planlagte opgave. Initiativtagerne fra “Projekt eng” har simpelthen afmonteret hegnet, taget stolper op, skildt hegn fra stolper, samlet materialer sammen, ryddet op  og lagt i bunke for senere fjernelse.

Om snart kommer et nyt hegn op og får plads hvor det gamle engang stod. Om snart går dyrene igen frit rundt på engen og får godbidder af gavmilde forbipasserende i alle aldre. – godt brød og sunde gulerødder, intet køkkenaffald, Tak!


I øverste højre hjørne tryk fuld skærm

Dette indlæg blev udgivet i Aktiviteter. Bogmærk permalinket.