Grønt islæt

Det er efterhånden henved 10 år siden, at en daværende bestyrelse, med forkvinden Nancy Andersen i spidsen, besluttede at foreningen fremover ville indtænke et grønt og bæredygtigt element for miljøet og at man ville efterleve nogle principper om at undgå at udøve “uhensigtsmæssig miljøadfærd” i forbindelse med pasning, pleje og vedligeholdelse af foreningens næsten 70.000 m2 friarealer.LOGOTRÆER
Brugen af sprøjtemidler og pesticider ved vedligeholdelse af foreningens fællesarealer blev afskaffet. Tilførsel af kunstgødning til græsarealer og bevoksning blev reduceret til ingenting. Det blev besluttet fortsat at holde focus på årlige oprydningsdage, hvor frivillige medlemmer gennemgår foreningens arealer med henblik på at opsamle henkastet affald.

Bekæmpelse af uønskede vækster er siden da gennemført mekanisk eller ved håndkraft. Mælkebøtter i græsarealerne søges holdt nede ved hyppige græsklipninger i blomstringsperioden. Reducering af tidsel- og brændenældeforekomster sker ved håndkraft. Fældninger og beskæringer af træer og buske udføres med skyldig hensynstagen til de forskellige sorters årlige tilvækst og habitus, og beskæringer udføres mestendels af folk tilknyttet foreningen og efter bestyrelsens anvisninger, og i særlige tilfælde med vejledning fra sagkyndige udefra.

Foreningen har eget værktøj, maskineri og andet nødvendigt materiel der bruges ved pleje, pasning og vedligeholdelse af foreningens fællesarealer. Den almindelige nedslidning på materiel og maskineri holdes under opsyn og der hensættes likvide midler til nyanskaffelser.
Når græsklipning udføres ved entreprise er det entreprenørens materiel og maskineri som anvendes.

Dette indlæg blev udgivet i Info. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *