Et historisk æseløre

Den først nedskrevne aftale om betaling for leje af foreningens eng til dyrehold og afgræsning blev fastsat i forhold til det antal hartkorn som jordens ydeevne kunne præstere og omregnet efter kapiteltaksten for kornsorten byg, i den værdi afgrøden på et bestemt tidspunkt var fastsat til i kroner og ører.
Omregnet i penge var det dengang i foreningens første år nogle tusinde kroner i årlig leje af foreningens engareal.

Lejekontrakten blev udformet med hjælp fra et landbrugskontor i Aarup og var bestilt af den daværende sekretær Egon Hartig, da han på foreningens vegne indgik aftale med en tidligere herboende formand for foreningen, beslagsmed og dyreholder Kurt Christiansen, Færgegårdvej.
Ingen i bestyrelsen havde nogen egentlig erfaring med formulering af kontraktlige aftaler for dyrehold ved forpagtning af “landbrugsjord” endsige erfaringer med slige aftaler. Derfor konsulterede bestyrelsen landbrugskontoret i Aarup for hjælp til formulering af en kontraktlig ordlyd. Hjælpen fik man så efter alle kunstens regler.
Da kontrakten i underskrevet stand blev præsenteret for medlemmerne på en generalforsamling, vakte kontraktens noget finurlige ordlyd udelt moro blandt alle i forsamlingen. Ikke mindst sekretæren var ved at “flække af grin”.
Tiden gik. Der blev udskiftning i bestyrelsen og en ny kasserer kom til. Så trådte virkelighedens verden i karakter. Englejer blev afkrævet afregning for leje af græsningsareal og det kom bag på ham.
At han overhovedet skulle betale noget som helst havde ikke faldet ham ind. Han søgte henstand med betalingen til efter en generalforsamling og bad så generalforsamlingen om betalingsfrihed. Det fik han – og derved blev englejen vederlagsfri for foreningens medlemmer som efter aftale havde dyrehold på engen.
Dyreholderen skulle dog afholde alle udgifter til forsvarligt hegn og eventuelt læskur til dyrene. Foreningen indhentede de nødvendige kommunale tilladelser til, at der måtte holdes dyr på engen og i tilladelsen stod, at der ikke måtte anlægges mødding på stedet og området skulle være ryddeligt. Dyrene skulle være forsikrede såfremt de brød ud og forårsagede personskader eller lavede skade på anden mands ejendom. En opsat jernbanevogn fik “midlertidig byggetilladelse” og fungerede som læskur for dyrene. Der skulle tilføres strøm til hegnet  og et vandstik blev etableret.
Tilladelsen til at holde dyr var foreningen uvedkommende, den gives til dyreholder personligt.

På den tid var der endnu ikke etableret et egentligt overløbsbassin på engen. Siden er der ved flere lejligheder nedgravet rørledninger / spildevandsafledninger i engarealet ligesom der også forefindes en spildevandsafledning fra Stribgårdsbebyggelsen vinkelret ned over engen hvor engarealet adskilles med et hegn og hvor der findes resten af nedbrydnings-materialer som opfyld på en tidligere markvej.
Bekostning af vandfaskinen ved åens indløb i rørledning har foreningen bidraget til.

Se også: Projekt 2017

Se også:  10-året 1974 – 1984 

Se også:  Engen

Se også: Brugeraftale