Udtynding

Foråret har meldt sin ankomst. Planter og vækster rører forsigtigt på sig og er klar til den nært forestående vækstsæson.  Nogen vinter i gængs forstand har vi ikke haft denne gang og havens forårsarbejde har i nogen tid selvsagt kriblet i fingrene på havefolket. Somme steder er jorden fortsat for fugtig. Det er der råd for. Man begynder med sin 40 år gamle og alt for brede hæk.
Iøvrigt et godt eksempel til efterfølgelse dér hvor hæk og buske gror ud over fortorvet.

 

Egetræerne ved Ny Billeshavevej har i flere år skærmet uhensigtsmæssigt for sol og lys og har kastet lange skygger på omgivelserne, og sågar i den mørke tid også “lagt en dæmper” på gadebelysningen.
Det rådes der nu bod på – kommunens folk tynder ud blandt træerne – der fældes og ryddes op og både resultat og forbedring ses straks.
Ved Brændeskovbanens sydlige ende ligger nu store stabler af træ.

Dette indlæg blev udgivet i Veje og stier. Bogmærk permalinket.