Tavleinfo v hus (tavle 1)…

post 1

Stribs historie 

tekst af Henrik Poulsen

Stribs historie er tæt knyttet til anlæggelsen af Fredericia Vold og by fra 1650. Frederik den 3, der grundlagde Fredericia, besluttede, at der også skulle etableres en fæstning på Strib. Lige som Fredericia oprindelig hed Frederiksodde opkaldt efter kongen, kom Stribodden en overgang til at hedde Sophieodde efter hans dronning.

Anlæggelsen af en fæstning på fynssiden havde to formål. Man kunne kontrollere indgangen til Lillebælt, og Strib kunne fungere som støtte til Fredericia, hvis fæstningsbyen skulle blive belejret af fjender.

Mens voldanlægget i Fredericia blev et af 1600 tallets allerstørste anlægsprojekter i Danmark, skete der ikke meget i Strib og i dag er der næsten intet tilbage fra den oprindelig planlagte vold med bastioner.

I historisk tid har livet i Strib været præget af to store gårde, hvis historie er vævet sammen. Den første er Færgegården, der lå på spidsen af Stribodde og op gennem 1800 tallet fungerede både med landbrug, med fiskeri og som overnatningssted for rejsende, der skulle med færgen til Fredericia.

Helt frem til slutningen af 1800 tallet bestod bebyggelsen i Strib primært af Færgegården og nogle få huse omkring den. Resten af Stribodde bestod primært af skov og overdrev. Selve bynavnet kan være afledt af, at der på odden netop stod en stribe skov, som kan have lagt navn til byen.

Strib Færgehavn

 Fra midten af 1860’erne og frem til åbningen af den Gl. Lillebæltsbro i 1935 udviklede Strib sig til at blive trafikknudepunkt for den helt centrale færgedrift mellem Fyn og Jylland. Men allerede tilbage i 1650 blev der givet tilladelse til, at et par færgemænd i Strib kunne hjælpe rejsende over Lillebælt til Fredericia.

Ved Strib Marina kan du læse mere om Strib i færgernes og jernbanens tid. 

I 1898 blev Færgegården solgt til et konsortium fra Fredericia under ledelse af Fredericias borgmester Scharling, der byggede gården om til Badehotel senere med tilhørende koncertsal kaldet Cottagen ved Nørre Allé og med plads til næsten 1000 gæster. Landbruget blev udskilt, og ejerne opførte så Stribgården, hvor de slog sig ned.

I tiden omkring år 1900 fik Strib efterhånden både en brugs og en bager. Byen begyndte at vokse. I mange år lå Strib Brugs i Vestergade, hvor der i dag er bibliotek og kulturhus og bageren bagte sine brød på Tjærepletten.

Strib fik sin kirke i 1911
Stribgården blev handlet i 1906 af kammerråd Schmidt, der var en drivende kraft i, at Strib i 1911 kunne indvie sin egen kirke.

I 1909 blev Stribgården så
købt af den driftige godsejer Niels A. C. Kaas, der tre år senere også erhvervede sig Færgegården med badehotel og koncertsal.

I koncertsalen optrådte tidens kendte kunstnere, og velhavende fredericianere byggede store villaer som sommerhuse på Nørre Allé med udsigt over Lillebælt.

Borgmester Scharlings byggekonsortium gik konkurs i 1907, men udviklingen var alligevel ikke til at standse. Det, der tidligere havde været skov og krat, blev i de efterfølgende år kraftigt bebygget. Vi ved, at alene i  årene 1917-18 blev der opført 60 huse i Strib.

Gennem næsten tre generationer var Stribgården eneste større gård i Strib.

Stribgaarden

 Fra slutningen af 1960erne og frem blev stadig større dele af Stribgårdens jorder udstykket til parcelhuse. Foruden gadenavne opkaldt efter mere eller mindre kendte danske komponister måske med reference til musiklivet i den store gamle koncertsal, finder du i området også navnene Færgegårdvej, Stribgårdvej, Kåsvej og Kåsvænget samt i den ældre del af Strib f.eks. Scharlingsvej, der således alle trækker spor tilbage i Stribs farverige historie.

Scan koden og læs om fårene på engen