Dyr på engen >

Dyrehold

 

På engen – der ligger ud mod Strib Landevej og Ny Billeshavevej – ser man dagligt et noget varieret fugleliv med måger, krager, alliker, råger, ravne, ænder og småfugle, der alle på hver deres måde frejdigt spankulerer rundt i deres evindelige søgen efter føde.

Den opmærksomme iagttager, vil ind imellem kunne bemærke eksempelvis mågens karakteristisk ”dans”, når den på stedet foretager trampebevægelser for at lokke regnorme op af deres huller i jorden, når ormene tror, at lyden fra mågernes “ormedans” kommer fra et begyndende regnvejr.
Sidst på eftermiddagen forlader fuglene stedet og flyver hjem til deres respektive sovesteder. For så igen dagen efter at mødes på valpladsen.


Dyrpåeng
Fårene og hestene derimod, de bor på engen, hvor de har deres blivende ophold til daglig fryd og fornøjelse for dem selv og de forbipasserende voksne og børn.

Fårene på engen er af racen Jacobsfår iblandet racen Spælsau. I litteratur om de ca. 30 fåreracer som findes i Danmark læser man, at Jacobsfår nævnes i Det Gamle Testamente i Bibelen (med navn opkaldt efter Isak og Rebecca’s søn, Jacob).  Racen kaldes også ” fire-horns-får”.
Jacobsfåret får lam to gange om året. De er langsomt voksende og kødet er magert. Vædderne / hannerne har 4 – 6 horn og kan opnå en vægt på 60 kg. Fårene / hunnerne har 2 horn og får en vægt på 40-45 kg, og som man ser, har de ingen uld på benene.

Under den hvide uld er fårets hudfarve pink og under uldens mørke pletter er hudfarven sort. Et fænomen man også ser hos andre dyrearter. Ulden betegnes som værende af meget fin kvalitet og den er højt værdsat af håndspindere. Efter sigende, er Jacobsfåret det eneste får, hvis uld bliver finere med alderen.
Hestene på engen er af racen “Islænder”  og “Shetlænder”. Om den islandske hest læser man, at den er efterkommer af den hest vikingerne havde med sig, da de bosatte dem på Island omkring år 900. Hesten, der oprindeligt er et steppedyr lavet til at spise græs, urter, kviste, blade og andet fiberholdigt materiale, er kompakt, nøjsom og hårdfør. Den har et nedarvet behov for at spise og tygge i mindst 16 – 18 timer i døgnet. Gennem århundreder har den islandske hest tilpasset sig den barske natur på Island , hvor den gik ude hele året og hvor den selvsagt ikke blev vænnet, til at komme på stald.

Alle heste har tre gangarter – skridt, trav og galop. Nogle Islænderheste har fire eller sågar fem gangarter – skridt, trav, galop, tölt og pasgang. Adspurgt fortæller dyreholderne Laila og Peter “Beslagsmed”, at “Islænderen” først bør tilrides i fem-års-alderen, og det er netop aktuelt for en tredie hest, som i øjeblikket befinder sig på “skole for tilridning”.
Der var engang, da man her i landet så på hesteracen med lidt overbærenhed, trods dens store betydning som brugshest i hjemlandet. Vores tronfølger, Prinsesse Margrethe, fik ved giftemålet med Grev Henrik en islænder i bryllupsgave og den omstændighed skulle efter sigende have været med til at popularisere hesten i folks bevidsthed. Siden er det kun gået fremad.

Den mindste af hestene på engen er en Shetlandspony – en pony som i højden ikke bliver ret meget mere end en meter over manken. I lighed med Islænderen har Shetlandsponyen – på grund af sit hjemsteds barske klima og livsbetingelser – udviklet sig til en langtlevende, hårdfør og stærk race med udbredelse i hele verden og som i “hesteverdenen” blot kaldes en “Shetter”.
Shetlandsponyen betegnes som intelligent og blid med et roligt temperament, men kan også – på grund af deres intelligens – være lidt frække og egenrådige.
Ligesom “Islænderen” er Shetlandsponyen først færdigudviklet i 4 – 5 års alderen.

Fælles for dyrene på engen er, at de er stærke, hårdføre og nøjsomme dyr, som dagligt – ved deres flittige afgræsning af engen – udfører naturpleje på engarealet og holder uønsket træ- og buskvækst nede. For fårenes vedkommende især når det gælder bævreasp, pil, birk og porse, men også selvsåede træer som fyr, gyvel og røn, alt imens at dyrene nyder de forbipasserendes bevågenhed.

Det er Laila og Peter “Beslagsmed” der ejer dyrene på engen. Begge er de – når tid, arbejde og pligter – tillader det, parate til en snak om dyrene og dyreholdet på engen. Ud over dyr på engen har Laila og Peter også fårehunde som de træner med. Så ud over et travlt arbejdsliv, er der også et samspil i deres dyrehold. Peter er iøvrig anden generation dyreholder på engen.

Laila kan kontaktes på telefon 2933 6185. Peter kan kontaktes på telefon 2177 3527.