Stribhistorisk 3

Tavle 3 (ved bordbænk) af Henrik Poulsen

Du står ikke langt fra Færgegårdvej og Stribgårdvej. Hvor kommer navnene fra ?

I historisk tid har livet i Strib været præget af to store gårde, hvis historie er vævet sammen. Den første er Færgegården, der lå på spidsen af Stribodde og op gennem 1800 tallet fungerede både som landbrug, med fiskeri og som overnatningssted for rejsende, der skulle med færgen til Fredericia.

Helt frem til slutningen af 1800 tallet bestod bebyggelsen i Strib primært af Færgegården og nogle få huse omkring den. Resten af Stribodde bestod primært af skov og overdrev. Selve bynavnet kan være afledt af, at der på odden netop stod en stribe skov, som kan have lagt navn til byen.

Fra midten af 1860’erne og frem til åbningen af den Gl. Lillebæltsbro i 1935 udviklede Strib sig til at blive trafikknudepunkt for den helt centrale færgedrift mellem Fyn og Jylland. Men allerede tilbage i 1650 blev der givet tilladelse til, at et par færgemænd i Strib kunne hjælpe rejsende over Lillebælt til fæstningsbyen Fredericia.

Ved Strib Marina kan du læse mere om Strib i færgernes og jernbanens tid. Det er også en spændende historie (evt. en QR-kode her).

I 1898 blev Færgegården solgt til et konsortium fra Fredericia under ledelse af Fredericias borgmester Scharling, der byggede gården om til Badehotel senere med tilhørende koncertsal ved Nørre Allé med plads til næsten 1000 gæster. Landbruget blev udskilt, og ejerne opførte så Stribgården, hvor de slog sig ned.

I koncertsalen optrådte tidens kendte kunstnere, og velhavende fredericianere byggede store villaer som sommerhuse på Nørre Allé med udsigt over Lillebælt.

I tiden omkring år 1900 fik Strib efterhånden både en brugs og en bager. Byen begyndte at vokse. I mange år lå Strib Brugs i Vestergade, hvor der i dag er bibliotek og kulturhus. Brugsen er flyttet længere ud af Strib Landevej til området her, hvor Strib forventes at vokse i de kommende år

Stribgården, som i dag er nabo til kirken,  blev handlet i 1906 af kammerråd Schmidt, der var en drivende kraft i, at Strib i 1911 netop kunne indvie sin egen kirke. I 1909 blev Stribgården så købt af den driftige godsejer Niels A.C. Kaas, der tre år senere også erhvervede sig Færgegården med badehotel og koncertsal.

Borgmester Scharlings byggekonsortium gik konkurs i 1907, men udviklingen var alligevel ikke til at standse. Det, der tidligere havde været skov og krat, blev i de efterfølgende år kraftigt bebygget. Vi ved, at alene i  årene 1917-18 blev der opført 60 huse i Strib.

Gennem næsten tre generationer var Stribgården eneste større gård i Strib. Fra slutningen af 1960erne og frem blev stadig større dele af Stribgårdens jorde udstykket til parcelhuse. Foruden gadenavne opkaldt efter mere eller mindre kendte danske komponister måske med reference til musiklivet i den store gamle koncertsal, finder du i nabolaget også navnene Færgegårdvej, Stribgårdvej, Kåsvej og Kåsvænget samt i den ældre del af Strib f.eks. Scharlingsvej, der således alle trækker spor tilbage i Stribs farverige historie.