Passage

Her i den sidste uge af dette efterår fortrænges lyset af regntunge skyer og tæt dis.  Den mørke tid nærmer sig med raske skridt og det er tid at reflektere over den forgange vækstsæson og den tilendebragte pasning og pleje af de mange kvadratmeter græsarealer.

Græsklipningen er afsluttet for denne sæson og efterårsklargøringen af foreningens materiel er overstået. De små mål på legepladserne er bragt til vinteropbevaring og nettet på Beach Volley banen er lagt væk.

Gartnerne har som noget af denne sæsons sidste arbejde ryddet trappen ved Sofiensdalsvej for begroning og har dermed lettet passagen for fodgængere i begge retninger.

“Det ville nu være rart med et gelænder i begge sider”, hører man nævnt i forbifarten.

Dette indlæg blev udgivet i Arealer. Bogmærk permalinket.

Et svar til Passage

  1. Ib Møller Hansen skriver:

    Begrænset indsats med stor virkning. Dejligt når noget bliver gjort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.